Hvad indebærer vellykket belysning i hjemmet? Hvilken rolle spiller lysstyrkefordeling, belysningsstyrke og lysretning? Og hvilke kriterier skal du helt sikkert holde øje med, næste gang du køber et armatur?
Alle, der nogensinde er kommet ind i et svagt oplyst rum, ved, hvilken forskel det rigtige lys kan gøre. Når alt kommer til alt, fremmer velvalgt belysning i hjemmet trivsel og sundhed. Da vi ikke altid kan stole på dagslyset og simpelthen er afhængige af særlige lysforhold til nogle krav, er belysning til velvære i hjemmet alfa og omega.
1. Kontrol af blænding
Hvis solen blænder dig om sommeren, kan du tage solbriller på eller rulle solskærmen ned, når du kører bil. Men hvis du bliver blændet af lyset fra en lampe i hjemmet, er disse alternativer ikke længere tilgængelige. For at forhindre, at blænding overhovedet opstår, bør du vælge blændfri armaturer, hvor det ikke er muligt at se direkte ind i lyskilden under normale brugsforhold.
Hvis solen blænder dig om sommeren, kan du tage solbriller på eller sænke solskærmen, når du kører. Men hvis du bliver blændet af lyset fra en lampe derhjemme, er disse alternativer ikke længere tilgængelige. For at undgå, at blænding overhovedet opstår, bør du vælge blændfri armaturer, som ikke tillader dig at se direkte ind i lyskilden under normale brugsforhold.
Lampeskærme, reflektorer eller matteret glas giver god blændingskontrol. Indirekte lys er også ideelt, for eksempel fra loftslamper eller væglamper, der kaster deres lys mod væggen. Pendler til spisebordet bør ikke hænge for højt for at undgå blænding. Som hovedregel bør det lyseste punkt altid være det belyste objekt, aldrig selve armaturet..
2. Fordeling af lysstyrke
Lysstyrke er det, som øjet opfatter. Den består af to komponenter: det lys, der udsendes af armaturet, og farven på den belyste overflade. Lysstrømmen, udtrykt i lumen (lm), er relevant for førstnævnte. Den beskriver en lyskildes samlede strålekraft og fortæller, hvor stærkt lyset skinner. Jo højere lumenværdi, jo kraftigere lyser lyset.
På den anden side afhænger den oplevede lysstyrke af den reflekterende overflade. Det skyldes, at lyse rum skabes ved at belyse lyse overflader. Det skyldes, at lyse vægge, møbler eller genstande generelt reflekterer lyset bedre end mørke. Omvendt betyder det, at belysning af et mørkt gulv får det samme rum til at virke mørkt, selv om der er meget lys.
Derfor gælder det om at fordele lysstyrken harmonisk, så rummet bliver så hyggeligt som muligt. Både en lys plet i et mørkt miljø og et monotont oplyst rum får os til at føle os utilpasse og ubehagelige som beskuere. Det skyldes, at for store kontraster mellem lys og mørke anstrenger vores øjne og gør dem hurtigt trætte. Meget jævnt oplyste rum virker på den anden side hurtigt monotone og ikke særlig hyggelige. Så rådet er klart: Kombiner altid blødt omgivelseslys med retningsbestemt zonebelysning for at få et hyggeligt oplyst rum.
3. Belysningsstyrke
Illuminans forveksles ofte med lysstrøm. Men det giver dig faktisk endnu mere præcise oplysninger om lysets styrke. Den udtrykkes i lux (lx) og fortæller dig, hvor meget lysstrøm der falder på en bestemt overflade. Hvis der f.eks. falder en lysstrøm på 1 lm på et område på 1 m², er belysningsstyrken 1 lx.
Høj belysningsstyrke er altid påkrævet, når der er brug for kontinuerligt, godt syn. Det er f.eks. tilfældet, når man læser, tegner eller arbejder ved et skrivebord. De europæiske standarder for skærmarbejdspladser anbefaler en belysningsstyrke på mindst 500 lx.
4. Lys farve
Lysfarven, også kaldet farvetemperaturen, er et andet kvalitetskriterium for armaturer og angives i Kelvin (K). Der gælder følgende: Jo flere røde komponenter lyset har, jo varmere virker det. Hvis de blå komponenter derimod dominerer, opfatter vi lyset som køligere. Der findes varmhvidt, neutralhvidt og dagslyshvidt lys.
Vi opfatter varmt hvidt lys (op til 3.000 K) med en høj rød komponent som meget hyggeligt.
Neutralhvidt lys (3.000 til 5.000 K) med tilsvarende høje røde og blå komponenter skaber en saglig atmosfære.
Dagslyshvidt lys (over 5.000 K) med en høj blå komponent kan sammenlignes med sollys og har en aktiverende effekt.
Du bør vælge den lysfarve, der passer til rummet eller anvendelsessituationen. Til hyggelig rumbelysning i stuen eller soveværelset anbefaler vi varmt hvidt lys. Det skaber en hyggelig stemning, som indbyder til afslapning – også ved spisebordet. Til belysning på arbejdspladsen anbefaler vi en skrivebordslampe med neutralt hvidt lys, som fremmer koncentrationen og forebygger træthed. Dagslyshvidt lys er særligt velegnet til manuelle opgaver.
5. Farvegengivelse
Farvegengivelse beskriver, hvor naturligt farverne i et belyst objekt gengives. Oplysninger om dette gives af farvegengivelsesindekset, der angives i Ra (generelt referenceindeks) eller CRI (farvegengivelsesindeks).
En værdi på Ra=100 anses for at være optimal og kan sammenlignes med sollys, og den opnås med glødepærer og halogenlamper. LED’er af høj kvalitet er også tæt på det maksimale, men kan (endnu) ikke helt følge med de gennemprøvede lyskilder. Meget gode LED-lyskilder opnår et farvegengivelsesindeks på 90 til 97, mens andre LED-lyskilder generelt opnår en værdi på mindst Ra=80.
En meget god farvegengivelse er meget vigtig overalt, hvor øjnene skal kunne se bestemte detaljer, f.eks. ved et skrivebord eller et spejl på badeværelset. Et højt farvegengivelsesindeks gør også en stor forskel i spisestuen. Det får mad og drikke til at se særligt friske og naturlige ud og stimulerer appetitten.
6. Lysets retning
Lad os blive ved emnet skygger og rette opmærksomheden mod deres position og længde. Begge dele bestemmes af den retning, hvorfra lyset falder på zoner eller objekter. Der gælder følgende: Jo mere spids vinklen på lysindfaldet er, jo længere er skyggen. Det kan man i øvrigt også se på en solskinsdag udenfor. Ved middagstid, når solen står højest, er skyggerne korte, mens de om morgenen eller aftenen strækker sig over et meget længere område.
På steder, hvor det er vigtigt med et særligt godt udsyn, bør man sørge for, at skyggen er så kort som muligt, f.eks. på køkkenbordet eller ved skrivebordet. Hvis du skriver med højre hånd, skal du placere skrivebordslampen til venstre for arbejdsfladen. Hvis du skriver med venstre hånd, skal du gøre det modsatte. På den måde undgår du at kaste unødvendige skygger.
7. Lysdynamik
Med dynamisk belysning mener vi, at lyset tilpasser sig forskellige behov – afhængigt af humør, tidspunkt på dagen eller aktivitet. Et klassisk middel til at opnå dette er lysdæmperen. Den sørger f.eks. for, at en bordlampe giver et godt læselys ved fuld lysintensitet og skaber det perfekte grundlag for en stemningsfuld atmosfære, når den er dæmpet.
Lamper med justerbar lysfarve er også fleksible med hensyn til lysstemning. De giver dig mulighed for at tilpasse lysfarven til dit indre ur, som understøtter din biologiske rytme. Dette koncept kaldes Human Centric Lighting. Ideen er, at mennesket er i centrum for belysningsdesignet, og at belysningskonceptet tilpasser sig dagslysets naturlige forløb. Om morgenen indeholder sollyset f.eks. en høj andel af blåt, som har en aktiverende effekt på menneskekroppen. Om aftenen er andelen af rødt i dagslyset derimod højere, hvilket hjælper os med at komme i humør til hvilefasen om natten.
For dit belysningskoncept betyder det: Vælg et armatur med justerbar lysfarve, og start dagen med neutralt hvidt lys om morgenen. Om aftenen skifter du til varmt hvidt lys for at hjælpe dig med at slappe af.